Tilknytning handler om de mønstre, vi har lært at bruge for at skabe tryghed, kærlighed og samhørighed – både som børn og som voksne.
Disse mønstre er ikke rigtige eller forkerte – de er strategier vi engang havde brug for, og som har hjulpet os igennem livet.

Resultatet af testen kan vise sider af dig, der føles lette og positive – og sider, der kan opleves som sværere. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det handler ikke om skyld, men om gamle overlevelsesstrategier, som engang var nødvendige, og som stadig kan påvirke, hvordan du er i relationer i dag.

Denne test giver dig et indblik i, hvilke tilknytningsmønstre der fylder mest hos dig nu. Det er ikke en diagnose, men et spejl, du kan bruge til at forstå dig selv bedre og opdage, hvor der er mulighed for udvikling.

Uanset om dit resultat viser træk fra tryg, ængstelig, undvigende eller desorganiseret tilknytning, er det vigtigt at huske:

  • Alle mennesker har en unik blanding af mønstre.

  • Dine mønstre kan ændre sig og blive mere trygge over tid.

  • Selv mønstre, vi oplever som svære, rummer styrker, visdom og potentiale.

Tag testen med et åbent sind – måske genkender du dig selv med det samme, måske bliver du overrasket. Begge dele er en invitation til at lære dig selv bedre at kende.

Dine mønstre siger ikke, hvem du er – de fortæller, hvad du har lært for at passe på dig selv.
Når gamle mønstre ikke længere føles som hjem, kan du bygge en bro.
En bro fra det, der engang beskyttede dig, til det, der i dag giver dig kærlighed, tryghed og ro.